Naturligt at blive spurgt

Undersøgelser peger på, at der ikke er grund til at frygte den gravides reaktion. Både gravide kvinder og danskere i al almindelighed finder det helt naturligt, at du som fagperson spørger til deres forbrug af tobak, alkohol og lignende.

Gravid, 23 år

Jeg synes, at det er ok, at de spørger til alkohol, fordi hvis der er nogen, der har lyst til at lade være, men ikke helt kan, så er det jo bare med at hjælpe dem.

Mor, 32 år

Jeg synes, det vil være okay, at de spørger til alkohol. Selvfølgelig er det okay. Om man så vil svare ærligt, er en anden side af sagen.

Gravid, 35 år

Jeg synes, at sundhedspersonalet har et stort ansvar. Det er jo dem, som møder de gravide og som har mulighed for at spørge til det. 

Gravid, 20 år

Jeg mener ikke, hverken min læge, jordemoder eller sundhedsplejerske har spurgt til alkohol. Hvis de havde spurgt, ville jeg have syntes, det var helt fint. Det ville da være meget naturligt.

Mor, 30 år

Sårbarteamet spurgte heller ikke til alkohol. Jeg kom der en til to gange om ugen pga. for højt blodtryk, og fordi hun ikke voksede. Jeg kan huske, de spurgte til cigaretter, og at jeg løj om, hvor meget jeg røg. Jeg vil synes, det var meget naturligt, hvis de forskellige havde spurgt, men de som har været involveret i mig, har været optaget af alt mulig andet end alkohol, da jeg var gravid.

Mor, 45 år

Min læge spurgte ikke til mine alkoholvaner, selvom han godt vidste det. Han havde jo udskrevet antabus til mig nogle år før over telefonen. Det har jeg godt nok undret mig over. Det var så skamfuldt at have et alkoholproblem og så samtidig være gravid. Det er det værste af det værste. Det ville være rart, hvis min læge og jordemoder havde spurgt til mine alkoholvaner, fordi det ville have været en åbning. Jeg sad jo bare der og syntes, at det hele bare var så pinligt. Det at de ikke spurgte, det gjorde jo i den grad, at det blev endnu mere tabuiseret. De skal ikke være så berøringsangste, det skal de bare ikke. De skal turde spørge, fordi det er altså ikke særlig rart, selv at være den der skal nævne det. Det er det ikke, fordi man er bange for, at de bare himler med øjnene og tænker, "hold da kæft og så skal hun have et barn".