Forskning
Alkoholbehandlingen er landskendt for sin forskning, som foregår i samarbejde med Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet.
Alkoholbehandlingen er landskendt for sin forskning, som foregår i samarbejde med Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet.
Der er gennemført flere undersøgelser, som er publiceret både nationalt og internationalt.
Relay study
Alkoholbehandlingen deltog i 2014-2018 i Relay-projektet, hvor man i en randomiseret-kontrolleret undersøgelse kortlagde betydningen af, hvorvidt udgående alkoholbehandlere på somatiske afdelinger i Odense og Aabenraa, kunne øge mængden af personer, der opsøgte den offentlige alkoholbehandling, når de havde brug for det.
Patienterne udfyldte et spørgeskema hvor deres alkoholforbrug blev screenet ved hjælp af AUDIT (Alcohol Use Disorder Identification Test) og patienterne der scorede 8 point og derover blev inkluderet i studiet. Interventionen bestod i at personale fra Alkoholbehandlingen talte med patienterne om deres alkoholforbrug i 20 minutter. Her modtog patienterne i kontrolgruppen den normale behandling, som oftest er, at de får en brochure af personalet på afdelingen.
Efter 12 måneder blev det vedhjælp af registerdata undersøgt, om der var en forskel i kontrol- og interventionsgruppens kontakt med sundhedsvæsenet i form af deres sundhedsomkostninger. De undersøgte samtidig om der er forskelle i deres sociale omkostninger og deres arbejdsmarkedstilknytning og dermed deres produktivitetsomkostninger.
For publikationer med videre læs mere her
Undersøgelsen blev ledet af Professor Bent Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.
Elderly study
Alkoholbehandlingens patienter deltog i 2013-2017 i en randomiseret-kontrolleret undersøgelse af behandling, målrettet borgere over 60 år. Patienterne blev tilbudt kort (4 uger) behandling eller længere (4 + 8 uger) behandling, målrettet ældres behov.
Studiet var et internationalt studie med deltagelse af amerikanere og tyskere, samt Alkoholbehandlingen i Odense, Aarhus og København. Det har ledt til og leder fortsat til mange publikationer om, hvad der karakteriserer ældre mennesker med alkoholafhængighed og hvilken behandling der matcher dem bedst.
Læs mere om Elderly studiet her
Undersøgelsen blev ledet af Professor Kjeld Andersen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.
Self-Match study
Alkoholbehandlingen deltog i Self-Match studiet i perioden 2017-2020. Her blev det undersøgt, om udbyttet af alkoholbehandlingen, blev mere effektivt, hvis patienten selv valgte behandlingsform. Studiet var det første af sin slags; det første der undersøgte effekterne af 'self-matching'-behandling for alkoholforbrug sammenlignet med tildeling af behandlingsform af behandler.
Alkoholbehandlingen i Odense tilbyder fem forskellige terapeutiske behandlingsformer. Patienter tildeles almindeligvis behandling på baggrund af en algoritme, som beregner hvilken behandlingsform der vil passe bedst.
I Self-Match studiet blev patienten via lodtrækning placeret i enten self-match-gruppen eller kontrolgruppen. I self-match-gruppen så man en videopræsentation om behandlingsmulighederne, og skulle derefter vælge den behandlingsform man ønskede. I kontrolgruppen fik patienten tildelt behandling af algoritmeberegningen.
Læs mere om Self-Match studiet her
Undersøgelsen blev foretaget af PhD-studerende Morten Hell og ansvarlig var Professor Anette Søgaard Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.
Cue Exposure study
Alkoholbehandlingen deltog i Cue Exposure-studiet fra 2017-2019. Cue Exposure studiet var et randomiseret-kontrolleret studie, hvor efterbehandling baseret på cue exposure-behandling (CET) formidlet af enten en behandler eller gennem en smartphoneapplikation med standard efterbehandling sammenlignes.
Begge typer efterbehandling har til formål at forebygge tilbagevendende tilfælde af skadeligt alkoholforbrug.
Konklusionen i studiet var, at hverken efterbehandling baseret på CET med trangspecifikke mestringsevner (urge-specific coping skills, USCS) udført i gruppesessioner eller smartphoneapplikationen øgede effektiviteten af den primære alkoholbehandling.
Læs mere om Cue Exposure studiet her
Undersøgelsen blev foretaget af PhD-studerende Angelina Mellentin og ansvarlig var Professor Anette Søgaard Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.
Healthy Life study
Alkoholbehandlingen deltog i Healthy Lifestyle-studiet i perioden 2013 – 2017. Studiet var et randomiseret-kontrolleret studie, der undersøgte om tilføjelse af moderat fysisk træning til standardbehandlingen for alkoholafhængighed, ville øge fastholdelsen af alkoholbehandling.
Læs mere om Healthy Life studiet her
Undersøgelsen blev ledet af Professor Kirsten Kaya Roessler fra Psykologisk Institut, SDU.
Skriveværksteder
Fra januar – marts 2016 blev der i Alkoholbehandlingen i Odense gennemført et skriveværksted for mennesker med alkoholafhængighed. Skriveværkstedet blev afholdt 1 gang om ugen over 6 undervisningsgange.
Der var i alt 5 deltagere med alkoholafhængighed fra 13-33 år. De havde alle tidligere været i behandling.
To vigtige resultater fra evalueringen var at deltagerne opnåede større selvtillid og at møde hinanden som mennesker. Skriveværkstedet skabte et sammenhold mellem deltagerne, samt en tættere relation mellem patient og behandler.
Deltagerne følte at kreativ skrivning stimulerede deres hjerneaktivitet og resulterede i en større livslyst.
Undersøgelsen blev gennemført af en forskergruppe, ledet af Anders Rasmussen, Institut for Kulturvidenskaber, SDU i samarbejde med Enheden for Klinisk Alkoholforskning.
CRAFT study
I perioden 2018-2020 deltog 18 kommunale alkoholbehandlingsinstitutioner i Danmark i en implementeringsundersøgelse af CRAFT. Studiet henvendte sig til pårørende til alkoholafhængige. Forskningsprojektet blev iværksat af Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet (SDU). Alkoholbehandlingen i Odense var en af disse institutioner.
CRAFT er rådgivning og vejledning til personer, som er pårørende til en der drikker for meget, og ikke er i behandling. Formålet med CRAFT er at give den pårørende redskaber til at ændre deres egen adfærd og styrke deres handlekraft på tre områder:
- Motivere den der drikker for meget til at søge behandling.
- Håndtere problemer imellem sig selv og den der drikker for meget.
- Udvikle strategier for at man som pårørende passer bedst på sig selv.
I forskningsprojektet blev CRAFT tilbudt som individuel-, gruppe- eller selvhjælpsintervention. Der blev trukket lod mellem de 18 institutioner om, hvilken rådgivningsform, de skulle tilbyde.
Når den pårørende henvendte sig i Alkoholbehandlingen, blev de tilbudt at deltage i CRAFT i en af de tre former (individuel, gruppe eller selvhjælp). Den individuelle rådgivning og gruppetilbuddet forløb over 6 sessioner og blev varetaget af behandlere, som var uddannet i CRAFT-metoden. Ved selvhjælpsinterventionen fik den pårørende udleveret en bog om CRAFT, som vedkommende selv skulle læse og bruge på egen hånd. Alkoholbehandlingen tilbyder fortsat CRAFT til pårørende, som henvender sig, i dag som individuelt tilbud.
Undersøgelsen blev ledet af Professor Anette Søgaard Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.
Psyk-ID study
Alkoholbehandlingen deltog i 2020-2021 i Psyk-ID. Formålet var at afgøre, hvilke screeningsinstrumenter, der er bedst til at identificere borgere i behandling med alkoholafhængighed, der samtidig har symptomer på angst og/ eller depression.
Ansvarlig for undersøgelsen er Professor Bent Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.
Blend-A study
Alkoholbehandlingen i Odense har sammen med 16 andre kommunale institutioner i landet deltaget i Blend-A-studiet. Her blev det undersøgt, om fastholdelse af behandlingen bedres, hvis patienter er mere aktivt involverede i behandlingsprocessen ved at kombinere ansigt-til-ansigt-behandling med internetbaserede moduler.
Således vil studiet evaluere effektivitet og fastholdelse af en behandlerstøttet online intervention for alcohol use disorder (AUD) kombineret med ansigt-til-ansigt-konsultationer. Fase 1 blev udført i 2018, mens fase 2 startede op i 2020 og blev afsluttet i 2023. Data er ved at blive analyseret.
Læs mere om Blend-A studiet her
Undersøgelsen blev ledes af Professor Anette Søgaard Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU, og gennemføres i samarbejde med Digital Psykiatri, i samarbejde med Telepsykiatrisk Center, Region Syddanmark.
Brain+ AlcoRecover
Alkoholbehandlingen deltog i en lodtrækningsundersøgelse, som undersøgte spil-lignende kognitiv træning som supplement til behandling af alkoholmisbrug. I studiet undersøgtes effekten af smartphone-baseret genoptræning af hjernen. Træningen foregik ved at spille nogle små spil på mobiltelefonen. Træningen var et supplement til den almindelige alkoholbehandling. Data er aktuelt ved at blive analyseret.
Undersøgelsen ledes af lektor Angelina Mellentin, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.
Attentional Control Training Program: En randomiseret, klinisk undersøgelse af opmærksomhedskontroltræning leveret via smartphone
En randomiseret, klinisk undersøgelse af opmærksomhedskontroltræning leveret via smartphone.
Alkoholbehandlingen er ved at afprøve en smartphone-baseret app til træning af hvor meget opmærksomhed, der rettes mod alkohol og alkoholrelaterede situationer. Træningsprogrammet bygger på viden om, at et længerevarende stort alkoholforbrug kan øge opmærksomheden på alkohol og situationer, hvor der drikkes, og at dette øger risikoen for tilbagefald. Denne randomiserede kliniske undersøgelse har således til formål at undersøge, om man i løbet af tre måneder kan træne sin opmærksomhed til at fokusere mindre på alkohol og herved øge effekten af den øvrige behandling, der modtages i Alkoholbehandlingen.
Alle, der påbegynder behandling i Alkoholbehandlingen, vil blive spurgt om de ønsker at være med.
PsyCaps
PsyCaps/ Projekt Hjertesundhed havde fokus på hjertekarsygdomme hos patienter med alkoholafhængighed eller psykisk sygdom. Baggrunden for projektet var, at disse patienter i gennemsnit lever kortere end den generelle befolkning, og hovedårsagen til overdødeligheden er hjertekarsygdomme.
Projektet var et pilotprojekt, der var udviklet i et tæt samarbejde mellem tidligere patienter og forskere og bestod af moduler. De tre første moduler var information om projektet og undersøgelse ved praktiserende læge samt information om de øvrige moduler (tilbud om kostvejledning, rygestop, motion, søvn), og patienten valgte selv efterfølgende sammensætningen af disse tilbud. Alle moduler (undtagen motion) blev gennemført i alkoholbehandlingen/lokalpsykiatrien.
Det overordnede formål med PsyCaps studiet var at teste gennemførligheden i daglig praksis.
Man kan læse mere om resultaterne af PsyCaps her.
Projektansvarlig er Professor Kjeld Andersen og daglig projektleder er Lone Christensen, Enhed for Klinisk Alkoholforskning, SDU.
Udover disse forsøg, samarbejder Alkoholbehandlingen med Enheden for Klinisk Alkoholforskning om analyser på anonymiserede data fra behandlingen med henblik på kontinuerligt at undersøge, hvorvidt målgruppen for behandling ændrer sig, om belastningerne hos borgerne ændrer sig, om effekten af behandling ændrer sig samt identificere eventuelle andre mønstre, der måtte være relevante for behandlingstilrettelæggelsen.