Forskning

Her er i tidernes løb gennemført flere undersøgelser, som er publiceret både nationalt og internationalt.

Relay study

Alkoholbehandlingen deltog i 2014-2018 i Relay-projektet, hvor man i en lodtrækningsundersøgelse undersøgte betydningen af udgående alkoholbehandlere på somatiske afdelinger i Odense og Aabenraa, kan øge mængden af personer, der opsøger den offentlige alkoholbehandling, når de har brug for det.

Patienterne udfyldte et spørgeskema hvor deres alkoholforbrug blev screenet ved hjælp af AUDIT (Alcohol Use Disorder Identification Test) og patienterne der scorede 8 point og derover blev inkluderet i studiet. Interventionen bestod i at personale fra alkoholbehandlingen talte med patienterne om deres alkoholforbrug i 20 minutter. Her modtog patienterne i kontrolgruppen den normale behandling, som oftest er at de får en brochure af personalet på afdelingen.

Efter 12 måneder blev det vedhjælp af registerdata undersøgt, om der var en forskel i kontrol- og interventionsgruppens kontakt med sundhedsvæsenet i form af deres sundhedsomkostninger. De undersøgte samtidig om der er forskelle i deres sociale omkostninger og deres arbejdsmarkedstilknytning og dermed deres produktivitetsomkostninger.

For publikationer med videre læs mere her

Undersøgelsen blev ledet af Professor Bent Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.

Elderly study

Alkoholbehandlingen deltog i 2013-2017 i en lodtrækningsundersøgelse af behandling, målrettet borgere over 60 år. Borgerne blev tilbudt kort (4 uger) behandling eller længere (4 + 8 uger) behandling, målrettet ældre borgeres behov.

Studiet var et  internationalt studie med deltagelse af amerikanere og tyskere, samt alkoholbehandlingen i Odense, Aarhus og København. Det har ledt til og leder fortsat til mange publikationer om, hvad der karakteriserer ældre mennesker med alkoholafhængighed og hvordan de bedst behandles, læs mere om Elderly studiet her

Undersøgelsen blev ledet af Professor Kjeld Andersen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.

Self-Match study

Alkoholbehandlingen deltog i Self-Match studiet i perioden 2017-2020. Her undersøgte man, om man får bedre udbytte af alkoholbehandlingen, hvis man selv vælger behandlingsform. Studiet var det første af sin slags; det første der undersøgte effekterne af 'self-matching'-behandling for alkoholforbrug sammenlignet med tildeling af behandlingsform af behandler.

Alkoholbehandlingen i Odense tilbyder nemlig 5 forskellige terapeutiske behandlingsformer. Patienter tildeles almindeligvis behandlingsform på baggrund af en algoritme, som beregner hvilken behandlingsform vil passe bedst.

I Self-Match studiet blev man via lodtrækning placeret i enten self-match-gruppen eller kontrolgruppen. I self-match-gruppen så man en videopræsentation om behandlingsmulighederne, og skulle derefter vælge den behandlingsform man ønskede. I kontrolgruppen fik man tildelt behandling af algoritmeberegningen.

Læs mere om Self-Match studiet her


Undersøgelsen blev foretaget af PhD-studerende Morten Hell og ansvarlig var Professor Anette Søgaard Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.

Cue Exposure study

Alkoholbehandlingen deltog i Cue Exposure-studiet fra 2017-2019. Cue Exposure studiet var et randomiseret-kontrolleret studie, hvor efterbehandling baseret på cue exposure-behandling (CET) formidlet af enten en behandler eller gennem en smartphoneapplikation med standard efterbehandling sammenlignes. Begge typer efterbehandling har til formål at forebygge tilbagevendende tilfælde af skadeligt alkoholforbrug.

Konklusionen i studiet var, at hverken efterbehandling baseret på CET med trangspecifikke mestringsevner (urge-specific coping skills, USCS) udført i gruppesessioner eller smartphoneapplikationen øgede effektiviteten af den primære alkoholbehandling.

Læs mere om Cue Exposure studiet her


Undersøgelsen blev foretaget af PhD-studerende Angelina Mellentin og ansvarlig var Professor Anette Søgaard Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.

Healthy Life study

Alkoholbehandlingen deltog i Healthy Lifestyle-studiet i perioden 2013 – 2017. Studiet var et randomiseret-kontrolleret studie, der undersøgte om tilføjelse af moderat fysisk træning til standardbehandlingen for alkoholafhængighed ville øge overholdelsen af alkoholbehandling. Læs mere om Healthy Life studiet her

Undersøgelsen blev ledet af Professor Kirsten Kaya Roessler fra Psykologisk Institut, SDU.

Skriveværksteder: Fra januar – marts 2016 blev der på Alkoholbehandlingen i Odense gennemført et skriveværksted for mennesker med kronisk alkoholafhængighed. Skriveværkstedet blev afholdt over 6 undervisningsgange, som hver varede 2 timer en gang om ugen. Der var i alt 5 deltagere med alkoholafhængighed fra 13-33 år, og som før havde været i behandling.

To vigtige resultater fra evalueringen var at deltagerne opnåede større selvtillid og at møde hinanden som mennesker. Skriveværket skabte et sammenhold mellem deltagerne samt en tættere relation mellem patient og behandler.

Deltagerne følte at kreativ skrivning stimulerede deres hjerneaktivitet og resulterede i en større livslyst.

Undersøgelsen blev gennemført af en forskergruppe, ledet af Anders Rasmussen, Institut for Kulturvidenskaber, SDU i samarbejde med Enheden for Klinisk Alkoholforskning.

CRAFT study

I perioden 2018-2020 deltog 18 alkoholbehandlingsinstitutioner i Danmark i en implementeringsundersøgelse af CRAFT til pårørende til alkoholafhængige, som en del af et forskningsprojekt iværksat af Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet (SDU). Alkoholbehandlingen i Odense var en af disse institutioner.

CRAFT er rådgivning og vejledning til personer, som er pårørende til den drikkende, der ikke ønsker at gå i behandling. Formålet med CRAFT er at give den pårørende redskaber til at ændre deres egen adfærd og styrke deres handlekraft på tre områder. Det første var at være med til at motivere den der har et problem med alkohol til at gå i behandling. Det andet var at blive bedre til at håndtere problemer mellem sig selv og den der drikker. Det tredje var at udvikle strategier til at passe på sig selv i risikable situationer f.eks. hvis den, som drikker, er voldelig. I forskningsprojektet blev CRAFT tilbudt som individuel-, gruppe- eller selvhjælpsintervention. Der blev trukket lod mellem de 18 institutioner om, hvilken rådgivningsform, de skulle tilbyde.

Når den pårørende henvendte sig i alkoholbehandlingen, blev de tilbudt at deltage i CRAFT i en af de tre former (individuel, gruppe eller selvhjælp). Den individuelle rådgivning og gruppetilbuddet forløb over 6 sessioner og blev varetaget af behandlere, som var uddannet i CRAFT-metoden. Ved selvhjælpsinterventionen fik den pårørende udleveret en bog om CRAFT, som vedkommende selv skulle læse og bruge på egen hånd. Alkoholbehandlingen tilbyder fortsat CRAFT til pårørende, som henvender sig, i dag som individuelt tilbud.

Læs mere om CRAFT studiet her


Undersøgelsen blev ledet af Professor Anette Søgaard Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.

Psyk-ID study

Alkoholbehandlingen deltog i 2020-2021 i Psyk-ID, som var målrettet at afgøre, hvilke screeningsinstrumenter, der er bedst til at identificere borgere i behandling med alkoholafhængighed, som samtidig døjer med angst eller depression.


Ansvarlig for undersøgelsen er Professor Bent Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.

Blend-A study

Alkoholbehandlingen har sammen med 16 andre institutioner i landet deltaget i Blend-A-studiet. Her blev det undersøgt, om overholdelse af behandling øges, hvis patienter er mere aktivt involverede i behandlingsprocessen ved at kombinere ansigt-til-ansigt-behandling med internetbaserede moduler.

Således vil studiet evaluere effektivitet og overholdelse af en behandlerstøttet online intervention for alcohol use disorder (AUD) kombineret med ansigt-til-ansigt-konsultationer. Fase 1 blev udført i 2018, mens fase 2 er startet op i 2020 og planlagt til at fortsætte de efterfølgende år.

Læs mere om Blend-A studiet her


Undersøgelsen blev ledet af Professor Anette Søgaard Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU, i samarbejde med Telepsykiatrisk Center, Region Syddanmark.

Brain+ AlcoRecover

Alkoholbehandlingen deltager aktuelt i en lodtrækningsundersøgelse, som undersøger spil-lignende kognitiv træning som supplement til behandling af alkoholmisbrug. I studiet undersøges effekten af smartphone-baseret genoptræning af hjernen. Træningen foregår ved at spille nogle små spil mobiltelefonen. Træningen er et supplement til den almindelige alkoholbehandling.

Alle, der påbegynder behandling i Alkoholbehandlingen, vil blive spurgt om de ønsker at være med. Genoptræningen af hjernens funktioner foregår hjemme.


Undersøgelsen ledes af lektor Angelina Mellentin, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, SDU.

Attentional Control Training Program: En randomiseret, klinisk undersøgelse af opmærksomhedskontroltræning leveret via smartphone

Alkoholbehandlingen er ved at afprøve en smartphone-baseret app til træning af hvor meget opmærksomhed, der rettes mod alkohol og alkoholrelaterede situationer. Træningsprogrammet bygger på viden om, at et længerevarende stort alkoholforbrug kan øge opmærksomheden på alkohol og situationer, hvor der drikkes, og at dette øger risikoen for tilbagefald. Denne randomiserede kliniske undersøgelse har således til formål at undersøge, om man i løbet af tre måneder kan træne sin opmærksomhed til at fokusere mindre på alkohol og herved øge effekten af den øvrige behandling, der modtages i Alkoholbehandlingen.

Undersøgelsen ledes af Projektleder Nicolaj Mistarz og Projektansvarlig Angelina Isabella Mellentin, klinisk psykolog, lektor, Enhed for Klinisk Alkoholforskning,SDU.

PsyCaps

PsyCaps/ Projekt Hjertesundhed har fokus på hjertekarsygdomme hos patienter med alkoholafhængighed eller psykisk sygdom. Baggrunden for projektet er, at disse patienter i gennemsnit lever kortere end den generelle befolkning, og hovedårsagen til overdødeligheden er hjertekarsygdomme.

Projektet er udviklet i et tæt samarbejde mellem tidligere patienter og forskere og består af moduler. De tre første moduler er information om projektet og undersøgelse ved praktiserende læge samt information om de øvrige moduler (tilbud om kostvejledning, rygestop, motion, søvn), og patienten vælger selv efterfølgende sammensætningen af disse tilbud. Alle moduler (undtagen motion) gennemføres i alkoholbehandlingen/lokalpsykiatrien.

Det overordnede formål med PsyCaps studiet er at teste gennemførligheden i daglig praksis.

Projektansvarlig er Professor Kjeld Andersen og daglig projektleder er Lone Christensen, Enhed for Klinisk Alkoholforskning, SDU.