Spring til indhold

Hvem kan henvende sig

Alle kan henvende sig. Alkoholbehandlingen tilbyder rådgivning og behandling, hvis du gerne vil ændre alkoholvaner.

Måske synes du, at alkohol er kommet til at fylde for meget i din hverdag og dine omgivelser. Måske har dine venner, familie, kolleger tilkendegivet, at de er bekymrede for dig.

I Alkoholbehandlingen kan du få en snak med en af vores professionelle behandlere. Det er sygeplejersker eller socialrådgivere. Her snakker I om, hvordan alkohol påvirker dig og din hverdag. Samtidig kan du høre om dine muligheder for at få hjælp til at ændre alkoholvaner.

Du er velkommen - med eller uden henvisning

Enhver kan henvende sig hos os uden henvisning. Hvis du ikke ønsker at henvende dig alene, kan du tage en ven eller et familiemedlem med.

Du kan også blive henvist fra din egen læge, speciallæge, hospitalsafdelinger, kriminalforsorg, sagsbehandler eller andet.

Pårørende

Er du i familie med en eller tæt på en, der drikker for meget? Så kan du også få råd og vejledning hos Alkoholbehandlingen.

 

Anonymitet

Du kan være anonym, hvis du ønsker det. Alle medarbejdere på Alkoholbehandlingen er omfattet af tavshedspligt.

 

Anden hjælp

Hvis det viser sig, at behandling hos os ikke er den bedste mulighed for dig, hjælper vi  dig videre. Om det så er en mulig henvisning til anden og mere relevant behandling.